Dronning Dorothea Teatret inviterer til

AUDITION på Lille Virgil


Tilmeld dig til audition

I efterårsferien  2019 siger Dronning Dorothea Teateret endnu engang pænt goddag til skarnsknægten Virgil.

LILLE VIRGIL bor i et hønsehus i en lille by med en etbenet hane, som vækker ham hver morgen. Han er ven med Oskar og Carl Emil, og sammen med dem oplever Lille Virgil mange eventyr. Et handler om en ensom stork, et andet om Carl Emils fødselsdagsfest og en skjult skat. Men ikke nok med det – Lille Virgil og hans venner møder også en drage med otte ben.  

Om ”Lille Virgil” Siger Instruktøren:

At få muligheden for at dykke ned i Ole Lund Kirkegaards forunderlige univers er helt fantastisk! Kirkegaard skrev helt fantastiske historier fordi han godt vidste at børn ikke var dumme og at voksne aldrig stopper med at være legesyge! Dette er 3. gang at teatret sætter Lille Virgil op på 10 år! Men bare rolig det bliver ikke det samme! Teaterscenen & dens publikum ændre sig hele tiden og derfor må vi følge med! Dette bliver stadig ”Lille Virgil” bare Anno 2019! Det bliver nærværende teater i børnehøjde til barnet i os alle.

 

Prøveforløbet:

Der vil ligge en læseprøve i Juni og der vil man få udleveret en prøveplan.

Forvent mindst at der øves hver aften i ugen op til premieren.

Spilleperioden:

Premieren ligger 11. oktober 2019, der spilles op til 2 forestillinger i hele efterårsferien.

Selve Audition: 

Audition varer ca. 13 minutter. 

Til audition skal du medbringe en selvvalgt monolog / tekst ca. 2-3 minutters varighed (teksten må både være en eksisterende eller en du selv skriver til formålet)

Vi søger folk i alle aldre fra 13-100 år, når man stiller man stiller op siger man samtidig at man kunne være interesseret i alle roller.

Audition vil finde sted på 

Dronning Dorothea Teateret 

Zahnsgade 53 

6000 Kolding 

Tirsdag d. 28 & onsdag d. 29 Maj (man skal kunne begge dage og man kan ikke ønske en bestemt dato) 

Cirka en uge før audition vil du modtage en mail med nærmere information og din auditiontid.
Alle som melder sig til audition vil få en tid foran panelet, så hold øje med din indbakke og husk også spam mappen for en sikkerheds skyld.

Når panelet har sat det endelige hold til forestillingen bliver alle informeret via mail uanset om du er kommet med på holdet eller ej.

Tilmeld dig til audition

Instruktøren

Marco Goth Thorsen er 27 år og er bosat i Kolding. 
Han er aspirerende sceneinstruktør/ manuskriptforfatter, skuespiller, dramalærer og uddannet pædagog med speciale i børn og unge, samt det kreative. 

Marco lægger som instruktør vægt på det umiddelbare og på at bruge folks styrker og forstærke dem. Det er for ham vigtigt at alle elementer, såsom skuespil, lyd/lys, scene og kostume bidrager til det færdige resultat. 

”Lille Virgil” bliver Marcos 6. stykke som instruktør for Dronning Dorothea Teatret. Han har tidligere instrueret ”Krummernes Jul”, ”Nissetræls”, publikumssucceserne ”Sidder på Et Værtshus – en John Mogensen Teaterkoncert” og ” Jul På Slottet” og senest det publikum og anmelderroste stykke ” Alle Sømænd Er Glade For Piger” Som lige nu spiller for fulde sale

Udover dette blev Marco også nomineret til Koldings kulturelle highfive 2016, for hans arbejde på og med stykket ”Er Du I Kolding” et stykke som fik en efterfølger på det københavnske teater Husets scene, Stage, i efteråret 2017, og i starten af 2018 skrev og instruerede Marco et stykke i samarbejde med den tidligere X-factor deltager Frank Clifforth, over hans bog: ” … Og Selvom Vejen Den Var Lang”. 

Foruden rollen som instruktør kan Marco også skrive Manuskriptforfatter på CV’et, da han i samarbejde med Mathias Jensen, skrev Munkensdam Musical ”Drømmepligt” i januar 2016, julestykket ” Nissetræls” i november-december 2017. Seneste har han selv skrevet ” Alle Sømænd Er Glade For Piger” Han har ligeledes været en fast skuespiller på Dronning Dorothea Teatrets scene igennem mange år.

Juryen består af:

 

 

 

Louise Pontoppidan
Instruktør assistent
*Marco Goth Thorsen
Instruktør
*Repræsentant for Bestyrelsen

 

 

Vi gælder os til at se dig