Dramaskolen Dorothea



 

Dramaskolen Dorothea er teaterundervisning for alle. Vi har hold fra 0.-10. klasse samt voksenundervisning.
Her kan du lege, lære, fjolle, vokse og udfolde dig, og ikke mindst mærke det stærke sammenhold,
der opstår når man optræder for hinanden og for andre.


Vores sæson består af to semestre. Efterårssemesteret fra starten af september til midten af december,
hvor vi runder af med en lille visning for elevernes familier.

Forårssemesteret starter efter nytår og slutter i midten af maj, efter vores forårsfestival.
Her viser alle hold en forestilling, som er øvet op gennem semesteret.

Disse forestillinger er åbne for offentligheden.


Der er separat tilmelding til hvert semester, og man fortsætter på samme hold om foråret, hvis man vælger at fortsætte.