Dronning Dorothea Teatret byder indenfor til

Sebastians musical

Frit efter Ole Lund Kirkegårds bog

Forestillingen spiller fra Fredag d.12 oktober til søndag d. 21 oktober, kl. 11.00 og kl. 15.00.

Køb Billet

Forestillingen – Hodja fra Pjort

Drengen Hodja bor i den idylliske lille by Pjort i landet Bulgislav. Han vil ud og se verden og opleve det store eventyr, for der må da være mere end idyl og det at gå i skole.

Måske fordi han er nysgerrig og modig, kommer han ud for udfordringer og lære noget om mennesker og om livet. Han møder en troldmand, som giver ham et flyvende tæppe, og så kan eventyret begynde.

Kom og oplev dette varme og sjove eventyr, i selskab med Hodja og hans mor og far. Rotten og rottebanden – de skøre politibetjente – kobbersmedene – sultan – prinsessen og alle de skønne og skæve figur, i Ole Lund Kirkegaards underfundige univers, i selskab med Sebastians smukke sange.

Alders anbefaling til forestillingen er 6 år.

 

Instruktør Nynne Karen Nørlund Steenild

Nynne er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole (scenekunstskolen) i 1997, og fra William Esper Studio, New York 1999.

Nynne har spillet på store og små scener i Danmark, har teatererfaring både fra New York og fra London, og har medvirket i flere danske novelle- og spillefilm og Tv-serier.

Nynne debuterede som instruktør i 2009 med Shakespeares Romeo og Julie i teaterforeningen Splyf.
Hun har undervist og instrueret unge skuespillertalenter i TeaterTALENTnord, undervist i filmskuespilsteknik på Nøregaards højskole, og instrueret ”Krummernes Jul”, på Dronning Dorothea teatret, fra 2013 – 2015

Nynne underviser i Method acting (Meisner Teknik), og i Viewpoints ensamblè øvelser.

 

Vi glæder os til endnu en gang at byde jer indenfor i Ole Kirkegårds vidunderlige univers