13. FEBRUAR 2020
PIPPI LANGSTRØMPE


Dronning Dorothea Teatrets præsentere Astrid Lindgrens

PIPPI LANGSTRØMPE

Spilleperiode:

Spilleperioden er 13. til 21. februar begge dage inklusive.
Der afvikles 2 forestillinger hver dag i dagtimerne i spilleperioden.

Om instruktøren Thomas J. Larsen og Pippi Langstrømpe

Thomas er uddannet lærer og bosat i Kolding, hvor han bl.a. underviser på Dorotheas Teaterskole.

Pippi bor i Villa Villekulla og synes, det er kedeligt at gå i skole. Til gengæld er hun god til at finde ting.

Thomas har en lang karriere bag sig som amatør- og professionel skuespiller på diverse scener rundt omkring i landet, men de sidste tre år har han primært kunnet ses på scenen på Dr. Dorothea Teatret.

Pippi har boltret sig på De Syv Verdenshave på sin fars sørøverskib, ”Hoppetossen”, og ligesom Thomas er hun glad for dans og musik og for at klæde sig ud.

Udover at stå på scenen har Thomas også skrevet og iscenesat klassisk teater og musicals for både børn og voksne.

Pippi er ikke så god til at være artig, selvom hun prøver, men tilgengæld er hun sød. Det skal man nemlig være, når man er verdens stærkeste pige, synes Pippi.

Thomas underviser og instruerer ud fra devisen, at det skal være sjovt at spille teater, og det bliver det kun, hvis instruktør og skuespillere giver hinanden og publikum lov til at lade sig begejstre og rive med.

Derfor passer Thomas og Pippi godt sammen, for når noget er sjovt, lader Pippi sig også begejstre og rive med.

Både Thomas og Pippi glæder sig til at møde det stærke – og dermed søde – hold af skuespillere, der sammen skal fortælle historien om

”PIPPI LANGSTRØMPE”

Vi glæder os alle til at se dig på Dronning Dorothea Teatret